Er du på vej på efterløn eller allerede efterlønner?
Vores rejsende efterlønskonsulent hedder Per Magelund.
Mød ham på vores regionskontorer i Odense, Århus og Aalborg, hvor du eventuelt også samtidigt kan møde MP Pension.
Se hvornår her.
Københavnsområdet
1. Ring og bestil en tid på 70 20 39 71 i vores åbningstid eller
2. Send en mail via kontaktformularen og vælg 'Efterløn'.
Provinsen
Gør som under 'Københavnsområdet', men du kan kun lave aftale med Per Magelund på udvalgte dage.
Se sted og dato her.
Vidste du, at hvis du allerede som 30-årig tilmelder dig efterlønsordningen med pensionsbidrag og trækker dig tilbage før folkepensionen, så kan din efterløn give dig op mod 400.000 kr. mere end en privat opsparing?
Du må godt arbejde samtidig med efterlønnen
Mange magistre ved ikke, at de kan arbejde, samtidig med at de er på efterløn. Det har vist sig ved de fyraftensmøder som MA inviterer de over 60-årige til, rundt om i landet.
”Der er mange magistre, som ikke længere kan klare fuld tid, men som gerne vil fortsætte med at arbejde. Mange af dem er gået ned i tid, uden at blive kompenseret med efterløn, fordi de ikke troede, at dette var en mulighed”, fortæller MA’s efterlønskonsulent Per Magelund.
Virkeligheden er, at man kan arbejde næsten alt det man vil og få suppleret op med efterløn til en fuld arbejdsuge. Hvis man f.eks. går èn dag ned i tid om ugen (som er minimum) kan det give op til 38.000 kr. i efterløn på årsbasis, som supplement til arbejdet.
Arbejdet modregnes i efterlønnen
”Ordningen hedder ’fleksibel efterløn’ og det er netop en fleksibel og suveræn måde at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på”, siger Per Magelund.
”Mange af vores medlemmer har skabt sig deres egne nicher, efter de er gået på efterløn. Nogle er gået ned i tid på deres arbejdsplads, nogle er blevet højt specialiserede konsulenter, andre igen driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Mulighederne er ubegrænsede”.
Når man arbejder og er på fleksibel efterløn, så modregnes arbejdet i efterlønnen time for time. Dette betyder, at timelønnen kan være så høj det skal være, så længe arbejdsgiveren kontrollerer arbejdstiden.
Ved såkaldt ukontrollabelt arbejde, f.eks. freelance oversættelsesopgaver, omregnes lønnen til timer ved brug af en fastsat omregningssats, der sikrer, at man tjener mere end dobbelt så meget pr. time, som man ville få på en times efterløn (maksimumsats). Det kan altså altid betale sig at arbejde.