Jeg vil gerne på seks ugers selvvalgt uddannelse
Er du ledig med mindre end ni måneders samlet ledighed bag dig, er du berettiget til at tage et (eller flere) kurser med uddannelsesydelse på videregående efteruddannelse, op til i alt seks uger på fuld tid. Du kan tidligst indsende ansøgningsskemaet (AR 238) 3 måneder før kursusstart, og senest på den første kursusdag.
Du kan også have ret til uddannelsesydelse i forbindelse med en erhvervsrettet efteruddannelse for voksne, men kun hvis det er mere end fem år siden, du blev færdiguddannet, og du ikke har brugt din uddannelse i mindst fem år. Ansøgningsskemaet (AR 239) skal afleveret senest 4 uger efter uddannelsens afslutning.
Du skal søge om uddannelsesydelse gennem MA, og du skal benytte Arbejdsdirektoratets ansøgningsskemaer AR 238 eller AR 239 plus AR 245. Når du og uddannelsesstedet har udfyldt skemaerne og du er blevet optaget på kurset, skal du sende dem til os. Det er MA, der udbetaler uddannelsesydelsen. Vi anbefaler, at du tilmelder dig i god tid jf. ovennævnte frister..
Er du i 1. ledighedsperiode, og er du blevet optaget på et kursus, kan du regne med at du også får uddannelsesydelse. Du skal ikke selv lægge ud for deltagerbetalingen, men søge dit lokale jobcenter herom.
Du skal være opmærksom på, at du skal stå til rådighed for formidlet arbejde fra dit jobcenter eller MA, men du behøver ikke være aktivt jobsøgende, når du deltager i et kursus med uddannelsesydelse. Du skal dog have et godkendt og tilgængeligt cv på jobnet.dk og huske at bekræfte din jobsøgning hver syvende dag.
Betingelserne for at få uddannelsesydelse som ledig:
- Du skal være mellem 25 og 65 år.
- Du skal have været ledig i mindre end ni måneder.
- Du skal være dagpengeberettiget.
- Kurset skal være et fuldtidskursus.
- Kurset være på mellem en uge og seks uger.
- Kurset skal være afsluttet inden ni måneders ledighed.
Kursusudbydere, hvor vi er stødt på ''relevante'' kurser, der berettiger til uddannelsesydelse:
Da vi har erfaring for, at der jævnligt ændres i udbuddet hos de enkelte uddannelsessteder, kan du kontakte stedet for at forhøre dig om aktuelle tilbud. På ovenstående links finder du udbydernes hjemmesider. Her vil det fremgå, hvilke kurser du kan få finansieret via uddannelsesydelse. Du skal måske lede lidt på hjemmesiderne. Ser det ikke umiddelbart ud til, at der findes kurser på seks ugers selvvalgt uddannelse, kan du forhøre dig om muligheden hos den pågældende studieadministration.
Du søger selv om optagelse og tilmelder dig kurset hos kursusudbyderen.