Skal du til filmen?
"Vores bedste råd vil ud fra vores optik være at sørge for at blive involveret i så mange filmrelaterede projekter under og efter uddannelsen.
Det er super vigtigt at have et netværk, hvis man skal have et job indenfor branchen. Vi tager udelukkende nye medarbejdere ind, som har vist, at de har talent indenfor produktion af reklamefilm og som virkelig brænder for mediet. Og for at kunne dokumentere, at de har dette talent, er det alt afgørende, at de har arbejdet som runner el. lign. på flere optagelser eller lavet andet arbejde indenfor branchen, som kvalificerer dem."
Dorte Steen
Admin & HR Manager
m2film
Ugens historie fra Erhversbladet: A Real Cool World fra Århus har succes med badekar
Dansk Erhverv har spurgt 844 af sine medlemsvirksomheder om deres beskæftigelsesforventninger i første kvartal af 2010. 20 % svarer, at de overordnet set forventer at fyre ansatte. Men ser man på tallene for akademikerne alene er tallet blot 5 %, og 9 % af virksomhederne forventer endda en stigning i antallet af højtuddannede medarbejdere.
Sekretariatschef i AC, Jens Mølbach understreger, at akademikerne bestemt også har kunnet føle krisen, men glæder sig over resultatet af den nye undersøgelse og ser lyst på fremtiden: ”På længere sigt peger alle analyser på, at der er et stigende behov for flere akademikere på det danske arbejdsmarked” siger han. Dette synspunkt deles af Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF, som desuden siger: ”Man kan se, at virksomheder, der ansætter akademikere gennemsnitligt klarer sig bedre end de, der ikke gør”.