Hvad kan MA København tilbyde dig?
Hvor?
MA's hovedkontor ligger i Mimersgade 47 på Nørrebro. Nærmeste S-togsstation er Nørrebro og nærmeste busstoppested er Nørrebrogade/Stefansgade. Der er under 10 minutters gang herfra.
Hvornår kan du træffe os personligt?
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-15.30. Onsdag kl. 13-17.
Telefon?
MA's hovedtelefonnummer er 70 20 39 71. Telefonerne er åbne mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-15.30, onsdag kl. 13-17.
E-mail?
E-mail til MA modtages centralt via kontaktformularen på vores hjemmeside. Hvis du ønsker kontakt med en specifik medarbejder, kan du skrive det i mailens emnefelt.
Faciliteter?
Mødelokaler, kontorer og medlemslokaler med mødebord, telefon, fag- og dagblade, kopimaskine, printer og pc'er.
På pc'erne ligger KOB's virksomhedsdatabase og Web Direct, som især er gode som udgangspunkt for uopfordret jobsøgning.
Du kan altid komme ind i medlemslokalerne i åbningstiden. Har du behov for et mødelokale, beder vi dig booke det på forhånd via e-mail eller telefon.
Adgangsforhold for handicappede?
Der er gode adgangsforhold med elevator. Har du brug for hjælp, så ring til os, inden du kommer.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
- Indmeldelse, dagpenge, feriepenge, efterløn.
- Cv- og rådighedsmøder – dem bliver du indkaldt til.
- Kursusdage og temamøder – se annoncering på hjemmesiden.
- Netværksaktiviteter – oftest udsprunget af kursusdage.
- Individuel vejledning og sparring. Du kan bestille tid til vejledning om job, karriere eller sparring på din ansøgningspraksis.
- Hjælp til at navigere i beskæftigelsessystemet, Jobcenter, Anden aktør, a-kasse.
- Rådgivning om efterløn en gang om måneden. Bestil tid i forvejen hos efterlønskonsulenten.
- Rådgivning om pension ca. en dag om måneden. Bestil tid hos Magistrenes Pensionskasse.