Fra studium til job
Kort fortalt
  • For de fleste er overgangen fra studiet til det første gode job en proces. Man skal have vendt studietidens ofte indadvendte og abstrakte perspektiv til et mere udadvendt, konkret og operationelt perspektiv: Hvad er det, jeg kan og vil, i hvilken retning skal jeg gå?
  • Når du er studerende, bedømmes du på din faglighed, er du, hvad du skriver, oplæres du i et akademisk sprog, arbejder du ofte med abstrakte problemstillinger, lærer du at tænke og forholde dig kritisk – også til dit eget arbejde, hersker der en form for logisk orden: du består prøver eller fag, så du kommer videre i studieforløbet, er dine personlige kompetencer ikke afgørende.
  • Når du er jobsøgende, bedømmes du på, hvad du er og kan, er dine handlinger vigtigere end din faglighed, skal du kunne beskrive dig selv som person i forhold til et job, skal du kunne operationalisere og konkretisere, skal du “sælge dig selv” og dine personlige og faglige kompetencer, er der ingen logik eller “retfærdighed”: der er ingen facitliste, og ingen kan fortælle, at hvis bare du gør sådan eller sådan, kommer du i job, er der ikke kun én rigtig måde at søge job på.

Du skal kende dit kommende arbejdsmarked godt

Et af de første skridt er at komme ud i verden og opsøge viden om vilkårene på det arbejdsområde, du gerne vil ind på. Besøg tidligere studiekammerater i job, tal med folk i branchen, brug dit netværk, tag med på virksomhedsbesøg, deltag i MA’s workshops og temaarrangementer om arbejdsmarkedet, og få i det hele taget så mange inputs som muligt fra så mange kilder som muligt.

Sæt dine generelle akademiske kompetencer i spil

Når du som nyuddannet står med eksamensbeviset og kan glæde dig over at have gennemført en lang og krævende uddannelse, så tænk på at det er den samme type energi, der skal i brug, når jobbet skal findes. Vær åben over for mange muligheder og tænk kreativt i din jobsøgning.

Lad os sige, du fx har taget en uddannelse i dansk. Så ved du sikkert noget om danske guldalderforfattere og islandske sagaer. Men du ved også noget helt generelt om kommunikation. Måske kunne et salgs- og marketingjob være noget for dig?

Når du læser i avisen, at en virksomhed skal udvide eller at dele af produktionen flytter, så find ud af, hvilke nye opgaver eller behov denne proces afføder. Er der brug for dine kvalifikationer i den forbindelse? Har du i din studietid haft en kontakt med eller arbejdet (evt. frivilligt) for en mindre organisation, så find ud af, om organisationen har særlige behov i form af fundraising, markedsføring eller kontakt med sponsorer, hvor du evt. kan hjælpe.




Anders Kofoed, cand.scient. i biologi, Københavns Universitet

Sæt din arbejdsuge på skema

Lav en tidsplan for dine jobsøgningsaktiviteter. Sæt dig håndfaste, personlige mål, og opstil deadlines for din jobsøgning. Planlæg din arbejdsuge og bestem dig for at følge nogle faste arbejdsrutiner.

Netværk alt det, du kan

Find nogle ligesindede at mødes og sparre med, fx i et netværk. Det kan være gamle studiekollegaer, personer du har mødt til et arrangement eller allerede etablerede jobsøgningsnetværk i MA eller andre steder.

Udover de åbenlyse fordele ved at være med i et jobsøgningsnetværk (feedback på hinandens ansøgninger, udveksling af erfaringer, gode råd og støtte) kan netværkene også give dig gode, personlige kontakter, du både kan bruge i din jobsøgning, og når du sidder i dit første job og har brug for sparring til dine opgaver.

Trædestensjobbet på vejen til drømmejobbet

Overvej mulighederne for et trædestensjob. Det vil sige job, der ikke umiddelbart er dit drømmejob, men som på lidt længere sigt kan føre dig frem til drømmejobbet. Et trædestensjob kan geografisk ligge i en af yderregionerne, hvor konkurrencen om jobbene ofte er knap så hård som i universitetsbyerne. Det kan også være et job, der ligger i yderkanten af dine interesser, men som giver dig mulighed for at indsamle relevante erfaringer. Hvis du fx vil være kommunikationsmedarbejder, kan du overveje et administrativt job med kommunikationsopgaver. Vil du være naturvejleder, kan du få pædagogisk erfaring som vikar i folkeskolen, medhjælper i en naturbørnehave eller ved at arrangere guidede ture ud i naturen.

Endelig kan trædestensjobbet også ligge udenfor dit faglige område, men til gengæld være i en bestemt branche eller virksomhed, du er interesseret i. Når du først har fået foden inden for i en virksomhed og har vist, hvad du dur til, vil det være langt lettere for dig at komme i betragtning, når virksomheden slår drømmejobbet (eller et job tættere på drømmejobbet, end dit nuværende) op. Virksomheden ved jo også godt, at du har en akademisk uddannelse og nogle karrieredrømme, og hvis ikke de giver dig muligheder, risikerer de bare, at du forsvinder et andet sted hen med alle dine talenter. Kort sagt: grib chancerne, der hvor de – og du – er.