Jobsøgning i udlandet
Kort fortalt
  • Du kan få op til tre måneder på dagpenge til at søge job i udlandet.
  • Du skal følge landets regler for jobsøgning, rådighed og dagpenge i den periode, du er væk.
  • Kontakt os inden du rejser, så du er sikker på, formalia er i orden.
  • Held og lykke med din jobsøgning.

Jobsøgning i et EØS-land eller Schweiz

Du starter med at udfylde ansøgningsskema EØS 1, som du sender til os. Vi sender dig efterfølgende en ny blanket afhængigt af, om du skal have udbetalt danske dagpenge eller det er den udenlandske myndighed, der udbetaler dig dagpenge på vegne af Danmark.

Betingelserne for at få dagpenge under jobsøgning er:

  • Du skal ansøge, så vi har modtaget blanket EØS 1, inden du rejser.
  • Du skal være EØS-statsborger.
  • Du skal være medlem af en dansk a-kasse.
  • Du skal opfylde de almindelige betingelser for ret til dagpenge på afrejsetidspunktet.
  • Du skal have bopæl og ophold i Danmark til og med afrejsedatoen på din ansøgning.
  • Du skal sammenlagt have været tilmeldt jobcenteret som fuldt ledig og have stået til rådighed i mindst fire uger, efter du sidst blev arbejdsløs.