| MA tilbyder nu gratis studiemedlemskab | |
Har du bekendte eller familie, som er studerende, er her en god nyhed, du kan give videre til dem.
Som studerende kan man blive gratis medlem af MA.
Man kan melde sig ind som studerende med lønarbejde og dermed slippe for karensmåneden. Det giver en kontakt fordel i 2010-penge på 13.368 kr.
Man kan melde sig ind, når man dimitterer som bachelor og dermed sikre sig økonomisk, hvis man i en periode afbryder sit studium for at arbejde.
Man skal være under 30 år for at opnå et helt gratis medlemskab. Over 30 år kan man få et næsten gratis medlemskab som studerende ved at at være tilmeldt efterlønsordningen.
De nærmere regler fremgår af hjemmesiden. |
| MA har afholdt ekstraordinær generalforsamling 13. januar | |
Formanden, Fredeik Dehlholm, kunne konstatere at der var enstemmighed bag de to opstillede forslag på generalforsamlingen:
- MA kan nu ligesom andre a-kasser tilbyde studerende gratis medlemskab.
- MA kan fremover indkalde ekstraordinære generalforsamlinger med kortere tidsfrist (fra seks til to uger) for at sikre en smidigere og hurtigere beslutningstagen. Der sker ingen ændringer, hvad angår den ordinære generalforsamling, som afholdes i november måned i år.
|
| Jobloggen driller fortsat | |
Vi havde håbet meget på, at vores eksterne leverandør af vores selvbetjeningsløsning havde fået repareret jobloggen ved det nye års begyndelse.
De er nået så langt, at vi nu er i gang med at teste deres nye applikation, men vi tør ikke melde ud, hvornår den er køreklar.
Indtil videre skal vi både bede om medlemmernes tålmodighed og om at følge de retningslinjer, vi har lagt ud på hjemmesiden. |
| Hvilket fokus vil du sætte på din jobsøgning? | |
Her er et udpluk af de seneste tre historier fra Aktuelt fokus, som indeholder Ugens spot og Jobmarkedet lige nu:
Kirsten Poulsen fra firstmove udfordrer ved at foreslå cv og referencer udskiftet med livstilsprofil og værdimatch i din ansøgning.
Kent Riddersholm Nielsen, ledigt medlem i MA, blev landskendt med en meget kreativ ansøgning til et reklamebureau skrevet i sneen.
Merete Hessel fra Udviklingskompagniet foreslår, at man ikke bare trækker på sit eget netværk, men også sit netværks netværk.
Vi har samlet mange gode jobsøgningsideer på hjemmesiden under Tre gode råd fra akademiker til akademiker. |
| Til opslagstavlen | |
Du kan altid finde udbetalingsperioderne på hjemmesiden, men her får du oversigten for 2010:
| Uge |
Dagpengeperioden starter |
Perioden slutter og ydelseskort kan tidligst indsendes |
Udbetaling sidste bankdato |
52 til 3 (5 uger) |
21. december |
24. januar |
29. januar |
4 til 7 (4 uger) |
25. januar |
21. februar |
26. februar |
8 til 11 (4 uger) |
22. februar |
21. marts |
31. marts |
12 til 15 (4 uger) |
22. marts |
18. april |
29. april |
16 til 20 (5 uger) |
19. april |
23. maj |
28. maj |
21 til 24 (4 uger) |
24. maj |
20. juni |
30. juni |
25 til 28 (4 uger) |
21. juni |
18. juli |
30. juli |
29 til 33 (5 uger) |
19. juli |
22. august |
31. august |
34 til 37 (4 uger) |
23. august |
19. september |
30. september |
38 til 42 (5 uger) |
20. september |
24. oktober |
29. oktober |
43 til 46 (4 uger) |
25. oktober |
21. november |
30. november |
47 til 50 (4 uger) |
22. november |
19. december |
30. december | |
| Nyhedsbrev - ikke til mig tak! | Dette nyhedsbrev sendes ud til alle ledige medlemmer plus øvrige interessenter, der har meldt sig til via hjemmesiden. Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet, afmelder du blot samme sted.
Har du kommentarer, kan du sende en mail til nyhedsbrev@ma-kasse.dk. |
|